Vinder af årets erhvervspris 2025

Vi er både stolte og taknemmelige over at have modtaget Årets Erhvervspris ved årets Skive Business Awards.

Prisen tildeles en virksomhed, der gennem sit daglige virke bidrager positivt til udviklingen af erhvervslivet på Skiveegnen og fungerer som et godt eksempel på områder som blandt andet ledelse, værdiskabelse og den grønne omstilling.

For os er anerkendelsen et resultat af den indsats, som vores medarbejdere hver dag yder for kunder, samarbejdspartnere og lokalsamfund. Derfor er prisen i høj grad en fælles anerkendelse af hele organisationens engagement og dedikation.

Vi vil gerne rette en stor tak til alle medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, som er med til at gøre vores udvikling mulig. Vi er glade for anerkendelsen og ser frem til fortsat at udvikle virksomheden og skabe værdi for vores kunder og omgivelser.